We shall fight on the beaches

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

"We shall fight on the beaches" (direkte oversættelse: Vi skal kæmpe på strandene) var en tale afholdt af den britiske premierminister Winston Churchill til Underhuset af Det britiske parlament d. 4. juni 1940^[1]. Talen var den anden i en række af tre større taler der blev givet i perioden omkring Slaget om Frankrig. De to andre var "Blood, toil, tears and sweat" ("Blod, slid, tårer og sved", eller blot: "blod, sved og tårer) d. 13. maj 1940, samt "This was their finest hour" (Dette var deres største stund), der blev afholdt d. 18. juni 1940. Begivenhederne udviklede sig dramatisk i løbet af den fem uger lange periode, og selvom de stort set var ens i temaer, omhandlede hver tale en forskellig militær og diplomatisk kontekst.

I denne tale beskrev Churchill en stor militær katastrofe og advarede om et muligt invasionsforsøg fra Nazityskland uden at så tvivl om den endelige sejr. Han skulle også forberede sit hjemlige publikum på, at Frankrig ville træde ud af krigen, uden på nogen måde at give Frankrig lov til at gøre det, og ønskede at gentage en politik og et mål, uændret - på trods af de mellemliggende begivenheder - fra sin tale den 13. maj, hvor han havde erklæret målet om: "sejr, uanset hvor lang og hård vejen måtte være".

1. ^ D-Dag - for 75 år siden, Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig. Hentet d. 17.maj 2024